Tidsbestilling & Receptfornyelse

Tidsbestilling

Telefonisk kl. 09.00-12.00
Du kan hver dag ringe og aftale tid til planlagt konsultation. Det er frivilligt, om du vil oplyse henvendelsesårsagen, men det vil lette planlægningen, hvis du oplyser den. Du kan ikke være sikker på at kunne få en tidsaftale til den samme dag, som du ringer, men normalt vil du kunne få en aftale hos lægen eller sygeplejersken inden for en uge. Hvis du bliver forhindret, vil vi være glad for et afbud så hurtigt som muligt. Selvom vi har tidsbestilling kan såvel læge som sygeplejerske blive forsinket blandt andet på grund af akutte sygdomstilfælde. Vi håber på din forståelse for dette.

Du kan desuden bestille tid via SELVBETJENING. Når du bestiller tiden opdateres vores
lægesystem umiddelbart, og du behøver derfor ikke som tidligere at afvente en bekræftigelse
på tidsbestillingen.
BEMÆRK: Der må IKKE bestilles tid via SELVBETJENING til corona - og influenza vaccinationer, børne- og svangreundersøgelser, attester, lægeerklæringer, motorattester og andre konsultationer som kræver lidt mere tid.

Receptfornyelse
Receptfornyelse kan foregå telefonisk i tidsrummet 09.00-12.00.
Du kan hver dag ringe og bestille fast ordineret medicin. Fortsat ordination af sovemedicin
og beroligende medicin kræver fremmøde ved lægen. Det skyldes at det som udgangspunkt
er uhensigtsmæssigt at tage den slags medicin gennem længere tid.
Herudover kan du bestille medicin via SELVBETJENING. Du
kan først regne med, at medicinen er bestilt, når du får bekræftelse med mail. Der kan
være lidt forsinkelse på bestillingen, hvorfor det er en god ide at bestille i god tid.

Telefonkonsultation kl. 08:00 – 09:00
Telefontiden er til korte lægesamtaler, hvor der gives vejledning om behandling, svar på blodprøver m.m., behovet for sygebesøg vurderes og der føres andre kortere samtaler med patienterne. Kræver problemet mere tid end den der er til rådighed telefonisk kan du få tid til en konsultation.